Kvinde fra Års vinder en bil i JYSK

 Kvinde fra Års vinder en bil i JYSK

Gudrun Dahl fra Års deltog i en konkurrence om en helt ny Hyundai Getz. Den nordjyske vinder havde helt glemt, at hun deltog.

Vandt en bil
Som cirka 50.000 andre danskere afleverede 59-årige Gudrun Dahl for nogle uger siden en svarkupon i sin lokale JYSK-butik i Års og deltog dermed i en landsdækkende konkurrence om en ny Hyundai Getz til 125.000 kroner.
Efter at Gudrun havde afleveret kuponen, tænkte hun ikke nærmere over den, før hun blev kontaktet med den glædelige nyhed.

Havde glemt
- Jeg kunne ikke lige huske, at jeg havde været med i en konkurrence fra JYSK, så det var meget overvældende og overraskende, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet en bil. Jeg troede nærmest ikke på det til at begynde med,« siger hun.

Konkurrencen
For at deltage i konkurrencen skulle hun svare på følgende:
?Skriv det manglende ord i dette slogan: Go?daw, mit navn er Lars Larsen. Jeg har et godt??. Svaret kendt hun godt og var altså 125.000 kroner værd.

Lykketræf
- Det er jo et meget stort held og et lykketræf, at det lige blev mig, men jeg er selvfølgelig utrolig glad. Jeg har ikke vundet noget, siden jeg var lille, selv om jeg ofte indsender forskellige kuponer, fortæller hun.

Sælger bilen
Gudrun Dahl og hendes mand har dog planer om at sælge gevinsten, da de selv købte en ny bil for et års tid siden, men nogle af pengene skal måske bruges til en rejse til næste år.


Seneste nyt

fra Nordjylland