Fuld lastbilchauffør standset af opmærksom bilist på motorvejen

Foto: Axel Schütt, Scanpix.

Slingrende på motorvejen blev en chauffør dirigeret ind til siden af bilist.

En lastbil havde slingret ud i både nødspor og 2. vognbane, da en opmærksom bilist på motorvejen fik øje på en lastbil ved Hjallerup afkørslen på motorvej E45. 

Bilisten fik lastbilen ind ved rastepladsen Øksenhede nord for Sæby Syd afkørslen. Herefter kontaktede bilisten politiet. 

I ventetiden inden politiet dukkede op, udnyttede chaufføren tiden til at indtage mere alkohol. Derfor var politiet nødsaget til at vente to timer med blodprøve nummer to for at vurdere den korrekte promille under spirituskørslen. 

Forsiden lige nu