Fjerritslev-sag: Anklager kræver otte års fængsel

Følg med, når den lange retssag om de 33 brande i Fjerritslev nærmer sig enden. Forsvarer og anklager skal i dag procedere i sagen mod den tiltalte 34-årige brandmand,

Når dommer Jeanette Thørholm Andersen klokken ni mandag morgen indtræder i retssal A i Retten i Hjørring, nærmer afslutningen på en lang sag sig. 

Den 34-årige brandmand, som er tiltalt for 33 tilfælde af brandstiftelse, heraf et særligt alvorligt tilfælde, hvor en gammel dame nær var brændt inde, vil sidde på anklagebænken med risiko for at kunne blive idømt en forvaringsdom uden tidsbegrænsning. 

Sagen drejer sig kort om 33 brande, som foregik i Fjerritslev-området fra april 2016 til slutningen af november.

Den tiltalte nægter sig skyldig i sagen. Han har i retten fortalt om sit liv, der nærmest lå i ruiner i perioden. Han havde mistet sit job og havde kun indtægt fra bijobbet som brandmand. Alkohol var en stor del af hans liv, det har vidner og naboer også bekræftet. 

Specialanklager Kim Kristensen har droppet sit forbehold om at kunne idømme den 34-årige en forvaringsdom på baggrund af en udtalelse fra retslægerådet. Det vil han offentliggøre i retten, når sidste del af dokumentationen er færdig, og procedurerne går i gang. 

Det bekræfter både forsvarer og anklager. 

Anklageren vil lægge særligt vægt på tre beviser i sin procedure:

  • En videoovervågning, som førte til anholdelsen af den 34-årige brandmand
  • Teleoplysninger, der viser, at brandmanden var på brandsteder omkring brandtidspunkterne
  • DNA-spor i forbindelse med en brand i en børnehave den 19. november. 

Der er tre store bevistemaer i sagen: En videooptagelse fra en brand, teleoplysninger samt et enkelt dna-spor. 

Retssalen er igen godt besøgt med flere fra den tiltaltes familie. Den tiltalte selv virker igen i godt humør og sidder og smiler til tilhørerne. 

liveblog

Procedurer i sagen om 33 brande i Fjerritslev


Seneste nyt

fra Nordjylland