Løbere under vand, et frieri og en hurtig borgmester: Se højdepunkterne fra Aalborg Halvmarathon

Robert Bedsted afsluttede ved at fri til sin kæreste Anne-Mette Carlsson på målstregen. Foto: Joakim Brader

Omkring 6000 deltagere løb med ved Aalborg Halvmarathon 2017. Vi har samlet nogle af højdepunkterne.

Med solskin og temperaturer op mod 18 grader var der lagt op til en løbefest i Aalborg. 6000 deltagere stod klar til at løbe enten 10 kilometer eller 21,1 kilometer. Efter bare tre kilometer ankom løberne til en af de helt store oplevelser på ruten, nemlig Limfjordstunnelen, og her blev der klappet og hujet, så det gav genlyd i hele tunnelen.

Det er kun anden gang siden 1969, at Limfjordstunnelen åbner for fodgængere. Første gang var ved Aalborg Halvmarathon 2016.

- Det er megafedt at løbe igennem. Det er sådan en ting, man har tænkt over, hvordan det mon ville være, siger Jonas Dahl Jeppesen lige efter at være kommet igennem Limfjordstunnelen.

Læs også Sådan bliver trafikken påvirket af Aalborg Halvmarathon

Resten af ruten bød på bakkespurt, DJ og karnevalsstemning, inden deltagerne kunne løbe i mål ved Nordkraft.

En af dem, der havde begivet sig ud på ruten, var Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup Larsen, som havde fået startnummer 9000. Inden løbet meldte han ud, at han gik efter at nå i mål inden 1 time og 35 minutter. Se om det lykkedes her:

01:29 Luk video

En anden deltager, som med garanti har haft hjertet oppe i halsen, er TV2 Nords Robert Bedsted, som havde iført sig en trøje med teksten ”Jeg elsker dig Anne-Mette Carlsson, vil du gifte dig med dig?”

Ved målstregen gik han på knæ. Se, hvordan det gik her:

01:17 Luk video

TV2 Nord sendte direkte på Facebook fra Limfjordstunnelen. Du kan gense det her:

Flere nyheder fra TV2 Nord