Lufthavn vil udvide

Aalborg Lufthavn har ikke mere plads og har planerne klar til en ny udvidelse til 100 millioner kroner.

Baggrunden er ifølge Nordjyske, at de eksisterende faciliteter - kun knap tre år siden den seneste udvidelse blev taget i brug - ikke kan rumme mere:

- Vi er presset ikke bare på p-pladser, men også på plads til gates, security, spiseområder og meget andet. Derfor, og fordi vi forventer fortsat fremgang, er det nødvendigt mere plads, forklarer lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Han tilføjer, at der som følge af jydernes rejselyst er opstået mindst 56 nye arbejdspladser - svarende til 37 fuldtidsstillinger - i lufthavnen set over de seneste to år.

Lufthavnsdirektøren vurderer, at der næste år vil blive ansat yderligere fem-ti nye kollegaer.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord