Mand død efter brand

Foto: Per Frank Paulsen

Den 65-årige mand, der mandag blev bragt til Rigshospitalet efter en brand, har mistet livet natten til tirsdag.

Den 65-årige mand, som røgdykkere mandag reddede ud fra et brændende hus nær Brønderslev, er nu død af de skader, som han fik under branden.

Rigshospitalet har oplyst, at manden døde kort efter klokken tre. Det fortæller vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.

Manden fik livstruende røgskader, da hans hus på Klæstrupvej ved Jerslev brændte mandag morgen. Da beredskabet kom frem til det brændende hus blev det klart, at der formentlig var en mand inde i huset. Redningsmandskab gennemsøgte derfor huset, og her fandt man den 65-årige beboer i huset.

Efter at manden blev bragt til sygehuset, blev han senere mandag overført til Rigshospitalet.

Mandag forklarede vagtchef Henrik Beck, at branden sandsynligvis skyldes en utæt naturgasledning.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord