Marathon i Aalborg for niende gang

Traditionen tro blev der Langfredag afholdt maratonløb i Aalborg. Aalborgs eneste maratonløb - Brutalen - blev skudt i gang kl. 13.00 og omkring tre timer senere var vinderen over målstregen.

<b>Vinderen</b>
Hos kvinderne var Karen Margrethe Brøgger fra Ultra-landsholdet hurtigst i tiden 3.41.39
Vinder hos mændene blev Ole Christensen fra Frederikshavn, i tiden 3.08.18
Næsthurtigst blev med 3.12.00 Kim Nørregaard fra Amok.

<b>Hård omgang</b>
Det blev en rigtig hård omgang for de mange løbere, der trodsede vejrguderne. Vejret var vådt og blæsende, men det afholdt ikke de 173 maratonløbere, hvilket er rekord for løbet.

<b>Verdensrekordholder</b>
Blandt deltagerne var der også en verdensrekordholder.
Den 72-årige tysker Horst Preisler, har verdensrekorden i flest gennemførte marathonløb. Han har løbet over 1500 (ja, femtenhundrede) af slagsen.

<b>Ruten</b>
Ruten er en 6,9 kilometer lang rundstrækning, med start fra Stolpedalsskolen i Aalborg. Der skal gennemføres seks omgange, og løberne skal bl.a. op af den frygtede Skovbakkevej.

Løberne har 6 timer til at gennemføre løbet, så der skulle være god til at komme i mål - eller fortryde.
- Faktisk er det kun 10% der udgår - måske fordi løberne får så god støtte fra det aalborgensiske publikum, fortæller Jan Andersen, der er en af arrangørerne.

<b>Rekordstort antal</b>
Han glæder sig for øvrigt over et rekordstort antal tilmeldte løbere fra hele Danmark samt flere
europæiske lande og ser frem til endnu flere tilmeldinger på selve løbsdagen.

<b>Historien</b>
Aalborg Brutal Marathon afholdtes for første gang langfredag d. 21. april 2000.
Løbet har indtil nu haft 1.015 deltagende motions- og eliteløbere fra 10 forskellige nationer.
949 løbere har gennemført.

<b>Løbsrekorder</b>
Løbsrekorden er hos kvinderne Karin Bøgh Andersen fra Århus i 3.11.15 (år 2000) og
hos mændene Kim Michaelsen fra Vejen i 2.47.01 (år 2001).
Aalborg Brutal Marathon er med en samlet stigning på 738 meter et af de hårdeste marathonløb i Danmark.

<b>Læs mere</b>
Læs alt om AALBORG BRUTAL MARATHON på adressen: www.marathoniaalborg.dk

Har du et godt tip?