Massevis af tyvekoster: Savner du noget?

00:45

Foto: Daniel Mikkelsen

1 af 2

Nordjyllands Politi har beslaglagt et stort antal tyvekoster og efterlyser nu ejerne af dem. Fem litauiske mænd er varetægtsfængslet i sagen.

Nordjyllands Politi anholdte natten til tirsdag de fem litauiske mænd i Aalborg-området. De blev alle sammen varetægtsfængslet onsdag, sigtet for en lang række indbrud i Nordjylland.

Nordjyllands Politi har efterfølgende kunnet ransage forskellige adresser, og masser af koster er beslaglagt. Tyvene er hovedsageligt gået efter dyrt håndværkerværktøj og dyre mountainbikes.

- Vi vil rigtig gerne, at folk ringer 114 så vi kan aftale, at de kommer og kigger på om noget af det kunne være stjålet fra deres hjem, siger politikommissær Sune Myrup fra Nordjyllands Politi.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord