Røveri i genbrugsbutik: En kvinde anholdt

Politiet modtog 13:14 onsdag en anmeldelse om røveri i en genbrugsbutik i Vester Hassing. Politiet var talstærkt til stede hele eftermiddagen.

Flere politibetjente og hunde eftersøgte onsdag eftermiddag området omkring Folkekirkens Nødhjælp i Vester Hassing. Nordjyllands Politi modtog nemlig 13:14 en anmeldelse om røveri i genbrugsbutikken.

- I anmeldelsen er der forklaret, at en gerningsmand truede sig til udbytte med en pistol, fortæller vagtchef Jesper Sørensen.

quote I anmeldelsen er der forklaret, at en gerningsmand truede sig til udbytte med en pistol.

- Vagtchef Jesper Sørensen

En 58-årig kvinde blev kort efter anmeldelelsen af røveriet anholdt i sagen.

- Der venter en masse yderligere efterforskning i sagen. Vi skal blandt andet have lavet afhøringer og sporsikring, siger vagtchefen.

Nordjyllands Politi har ikke på nuværende tidspunkt flere oplysninger om den anholdte eller udbyttet fra røveriet.

 

 
 
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

 


Seneste nyt

fra Nordjylland