Medierne invaderer Hobro

Det begyndte med et stille håb om en plads i superligaen. Nu går de helt amok i Hobro med sejren over Brøndby i går og nyder rampelyset.

Hobro ligger på en solid førsteplads i Superligaen - med seks point efter sæsonens tre første kampe. En sensationel debut af den slags giver medieinteresse.

Ni kamerahold med journalister og fotografer indtog det DBU-godkendte græs på Hobro stadion op til træningen mandag eftermiddag.

- Selv TV2Østjylland er taget herop fra Aarhus for at rapportere om succesen. Jeg tror det er første gang, vi har set dem her. Det er helt usædvanligt med sådan et mediecirkus, og selvfølgelig kræver det også ekstra ressourcer af os. Det skal vi vænne os til, siger Ole Kirchert Christensen, presse- og kommunikationschef, Hobro IK.

- Vi står med en kæmpe lykkefølelse og med armene op over hovedet. Vi er rigtig glade lige nu, siger Jonas dal, cheftræner i Hobro IK, mens spillerne løb spidsrod mellem de mange kamerahold for at fortælle, hvad de føler og gør efter at have banket Brøndby på eget græs.


Seneste nyt

fra Nordjylland