Minister besøger GomSpace: Der er fremtid i rumindustrien

01:49

Gomspace i Aalborg vader i succes og mangler lige nu 20 ansatte

1 af 2

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs besøger mandag GomSpace i Aalborg. Rumområdet har stort potentiale for vækst, og det skal ministeren se nærmere på.

Ulla Tørnæs besøger mandag virksomheden GomSpace i Aalborg, som udvikler produkter til rumindustrien inden for nanosatellit-teknologi. Her skal hun vises rundt, og diskutere den fremtidige udvikling af den danske rumfarts-industri.

- Rumområdet indeholder et kæmpe potentiale for Danmark. Det skal vi se nærmere på, siger Ulla Tørnnæs i en pressemeddelelse.

Besøget kommer i kølvandet på Danmarks første rum-lov, som Folketinget vedtog i foråret, og Danmarks første rum-strategi, som regeringen fremlagde i juni.  

- Vi har ca. 150 virksomheder med i alt omkring 1.500 ansatte, som beskæftiger sig med rumområdet i Danmark. Det skal vi have til at vokse. I 2017 er der afsat 25 millioner kroner til forskning og innovation inden for rum- og droneområdet, siger Ulla Tørnæs.

Ministeren besøger GomSpace mandag fra klokken 13:00. 

Har du et godt tip?