Mistænkt for voldtægt tager 14 dage mere i varetægt

Den 16-årige dreng fra Løgstør, der er mistænkt for voldtægt af to ældre kvinder i limfjordsbyen bliver i morgen frivilligt 14 dage mere i varetægt.

Politiet afventer i øjeblikket svar på en mentalundersøgelse af den 16-årige dreng. Inden den foreligger kan man ikke komme videre med sagen.

Drengens advokat har aftalt med politiet, at varetægtsfængslingen forlænges skriftligt, uden at den 16-årige fremstilles.

En DNA-profil viser med næsten 100 procentssikkerhed, at det var den 16-årige dreng der stod bag voldtægten af en 86-årig kvinde den 28. december 2006 og en 78-årig kvinde den 1. april i år.

Drengen blev fængslet den 23. maj og skal indtil videre sidde fængslet til den 9. oktober.


Seneste nyt

fra Nordjylland