National flagdag markeret i Aalborg

Den nationale Flagdag for Danmarks udsendte soldater blev i dag markeret i Aalborg.

Den nationale Flagdag for udsendte soldater blev indstiftet i 2009 for at anerkende de danske soldater, der har gjort tjeneste i udlandet.

Udover veteraner, deltog der enheder fra trænregimentet, Air Transport Wing Aalborg, jægerkorpset og hjemmeværnet i markeringen af dagen.

Efter paraden på Gl. Torv var der optog gennem byen inden den traditionelle gudstjeneste i Budolfi kirke.

- Det er vigtigt at anerkende de udsendte soldater, som kommer ud i mange forskellige situationer. Og jeg ved, at soldaterne sætter stor pris på dagen i dag, siger Christian M. Schmidt, der er chef for Trænregimentet.


Seneste nyt

fra Nordjylland