Nordjyde vinder 10 millioner

Foto: Danske Spil

Kun en enkelt spiller ramte lørdagens syv Lotto-tal og vandt dermed 10 millioner kroner. Det var en nordjyde, der løb med gevinsten.

Den heldige nordjyde har vundet på en LynLotto købt hos Føtex, Rådhus Alle 83, 9900 Frederikshavn. Med følgepræmier lyder den samlede gevinst på 10.000.179 kroner

Det er årets anden milliongevinst i Frederikshavn. I marts vandt en spiller fra byen 7,3 millioner kroner i Onsdags Lotto.

Den nybagte Lotto-millionær vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil - et tilbud alle vindere af mindst 1,5 millioner kroner får.

Flere nyheder fra TV2 Nord