Nordjysk skønhed skal repræsentere Danmark

Foto: Peter Dahlerup/www.missandmisterofdenmark.com

I november bliver Danmark repræsenteret af nordjysk kvinde til Miss World 2014 i London.

23-årige Pernille Sørensen fra Aalborg vandt lørdag den 4. oktober Danmarks største skønhedskonkurrence Miss World Danmark.

Hun skal repræsentere Danmark til Miss World 2014 i London fra den 20. november til den 14. december.

Udover titlen som Danmarks nye skønhed, vandt Pernille også prisen som "Miss Beauty With A Purpose", for bedste velgørenhedsprojekt.

Pernille Sørensen var ikke den eneste nordjyde i konkurrencen. I Top 25 var hele fem piger fra Aalborg.

Flere nyheder fra TV2 Nord