Nu er det vedtaget: Mulighed for strakstilhold fra 1. januar

Måske kunne overfaldet på Annette Bech Pedersen have været undgået, hvis hun havde haft mulighed for at få et strakstilhold, som det Folketinget netop har vedtaget, mod sin ekskæreste. Arkivfoto. Foto: Annette Bech Pedersen, Privatfoto

Tirsdag vedtoget Folketinget et lovforslag om at indføre strakstilhold mod stalkere og overfaldsmænd. Det træder i kraft 1. januar.

For nogle overfaldsofre, som blandt andre Annette Bech Pedersen og Melanie Alling Meyer, kommer loven om et strakstilhold for sent. Men ikke desto mindre vedtog Folketinget endelig tirsdag det lovforslag, der gør det muligt for eksempelvis forfulgte og misbrugte kvinder at få et strakstilhold mod deres stalkere.

Loven betyder helt konkret, at personer kan få et midlertidigt tilhold mod en stalker, overfaldsmand eller tidligere partner, mens politiet undersøger sagen. Tidligere har det kunnet tage flere måneder at få et polititilhold, og det har for blandt andre Annette Bech Pedersen fra Hjørring og Melanie Alling Meyer betydet, at deres ekskærester har haft frit lejde til at forfølge og banke dem.

00:28 Luk video

 Loven træder i kraft allerede 1. januar 2017, og det vækker begejstring hos Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre:

- Det er en super lov, for den vil være effektiv straks efter dens ikrafttræden den 1. januar. Den fraskilte ægtemand, der eksempelvis forfølger sin tidligere hustru, vil nu kunne få et strakstilhold med omgående virkning.  Herefter foretager politiet en mere grundig behandling, siger han.

Loven betyder desuden, at man - hvis man bryder strakstilholdet - vil kunne anholdes og fængsles. Noget, der for alvor skulle sørge for de forfulgtes sikkerhed.

- Tit får vi i Folketinget skyld for at beskæftige os med teoretiske og ikke særlig jordnære problemer.  Her er der tale om en klar og konkret lov, som rigtig mange - oftest kvinder - vil få glæde af, siger Preben Bang Henriksen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord