Ny juniorrekord til Mie Ø

Foto: Tv2nord.dk

Svømmeren Mie Ø. Nielsen fra Aalborg satte i weekenden ny juniorrekord ved et World Cup stævne i Berlin.

Selv om det ikke blev til en medalje til den nordjyske svømmer, Mie Ø. Nielsen, så tog hun alligevel en lille sejr med hjem fra weekendens World Cup stævne i Berlin.

I finalen i 400 meter fri sluttede Mie Ø. Nielsen i en tid på 4.06.51. Det er ny dansk juniorrekord. Indehaveren af den tidligere rekord er Lotte Friis. Den nye danske tidsrekord var dog ikke nok til en medaljeplacering. Mie Ø. Nielsen sluttede på en 6. plads.

I alt ved World Cup stævnet i Berlin blev det til 13 finaler for de danske svømmere. Heraf blev det til en enkelt guldmedalje, tre sølvmedaljer og to bronzemedaljer.