Ny motionsdille: Som det første sted i Jylland kan man hoppe sig i form

De gode gammeldags motionsformer har hård konkurrence. Nye motionsformer popper op og skal prøves af. Nu er det Kangoo Jump, som det hedder, der trækker folk til i Nordjylland.

Tilbage i 90’erne blev skoene kaldt "hoppesko". Dengang opnåede de ikke synderlig popularitet, men nu er de tilbage under et nyt navn – Kangoo Jumps. Skoene er i den grad blevet taget godt imod i Aabybro, hvor man som det første sted i Jylland kan tilmelde sig et fitnesshold og hoppe rundt i de specielle sko. 

- Alle kan være med. Også selvman man har ondt i knæene eller ryggen, fordi du hele tiden ’bouncer’, lyder det fra Jyllands første instruktør af et motionshold i Kangoo Jump, Marianne Houen, der fortsætter: 

Det er godt for hele hejrtekarsystemet. Det er godt for alt. Du bliver glad og får frigivet endorfiner. 

Noget tyder da også på, at det er god motion, for sveden pibler af de fremmødte på motionsholdet i Aabybro. 

- Det er megagod kondition. Det er fantastisk, lyder det fra Christina Thomsen, der er en af mange kvinder, der hopper sig i form. Og der skal i særdeleshed tryk på 'kvinder', for selvom de specielle sko findes i mandestørrelser, så er der endnu ingen af hankøn, der har taget udfordringen til sig. 

 

Seneste nyt

fra Nordjylland