Ny nordjysk klub skudt i gang

Foto: Jesper Lange

Inden længe kan nordjyderne få adgang til ekstraordinære oplevelser, arrangementer og muligheder. Et helt nyt tiltag med navnet Club Nord så i dag dagens lys.

På Utzon Center i Aalborg holdt den nye nordjyske klub Club Nord tidligere i dag stiftende generalforsamling.

Klubben er blevet til på initiativ af TV2/Nord, men er en helt selvstændig forening, som har til formål at tilbyde medlemmerne en lang række spændende tilbud. Bestyrelsen, som i dag var samlet til deres første møde, byder også erhvervslivet og i særdeleshed TV2/Nords seere indenfor.

- Der bliver rejser, hvor man kan komme på flodkrydstogt, der bliver dagstur til Aarhus, der bliver intimkoncert på Aalborg Teater med en meget kendt, dansk kunstner. Der bliver forestillinger på teatrene både Vendsyssel Teater, Himmerland Teater og Aalborg Teater, hvor man kommer bag scenen og møderne nogle af de kendte ansigter. Det kan være alt, siger eventmanager Karen Bering.

Blandt Club Nords bestyrelsesmedlemmer er Anny Walther, som bliver formand for bestyrelsen, Lynge Jakobsen, Johannes Andersen, Malou Skeel, Anders Bloksgaard, Camilla Frost og Naja Flyger.

- Vi vil noget, der både glæder folk, gavner og fornøjer, og hvor folk siger, det vil vi med til, for her sker der noget ekstra. Det kan blive en win-win-situation for os alle sammen, hvis vi gør det her ordentligt, siger bestyrelsesformand for Club Nord, Anni Walther.

Du kan like Club Nord på facebook her. Siden er netop oprettet, men vil løbende blive opdateret og orientere om Club Nords tilbud.

Flere nyheder fra TV2 Nord