Nyfors har sagt endeligt "ja" til fusion med Syd Energi

Det nordjyske energiselskab Nyfors sagde mandag igen "ja" til at fusionere selskabet med Syd Energi og tilsammen skat et af Danmarks største energiselskaber.

Repræsentantskabet for det nordjyske energiselskab Nyfors sagde stemte mandag eftermiddag endnu engang for at fusionere selskabet med Syd Energi (SE) og dermed skabe et af landets største energi- og teleselskaber. Nu mangler kun konkurrencemyndighedernes godkendelse fpr fusionen kan blive en realitet.

Beslutningne blev bakket op af 85 procent af de femmødte repræsentantskabsmedlemmer til stor glæde for bestyrelsesformand Henning Krabbe

- Jeg er glad for, at vores repræsentantskab i aften understregede deres positive indstilling til fusionen ved igen at stemme ”ja”. Vi har arbejdet målrettet hen i mod dette, og nu må vi afvente konkurrencemyndighedernes behandling, førend fusionen forhåbentlig er en realitet, udtaler han i en pressemeddelelse.

Afstemningen var det sidste skridt på vejen før fusionens skæben overlades til myndighederne, og der er nu blevet nikket ja til planerne hele tre gange: En gang i SE-regi og to gange hos Nyfors.

- Vi kan nu se frem til en velfortjent juleferie, hvor vi kan samle kræfter til et nyt år, med mange spændende muligheder og udfordringer.” slutter Henning Krabbe, der forventer, at Konkurrencemyndighederne først er færdige med behandlingen af fusionen henimod slutningen af 1. kvartal 2016, siger Henning Krabbe.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland