Otte nye destinationer fra Aalborg

 Otte nye destinationer fra Aalborg

Fra 2. juni udvider SterlingConnect med 8 destinationer fra Aalborg og ud i hele Europa.

Nu kan nordjyderne komme mere ud i Europa. Fra 2. juni udvider Sterling antallet af internationale forbindelser fra Aalborg fra de nuværende fem til hele 13. Det betyder, at nordjyderne i fremtiden kan flyve 'direkte' fra Aalborg over København til en perlerække af spændende destinationer i hele Europa. Uden at skulle spekulere på billetter og bagage.

- SterlingConnect betyder flere valgmuligheder, enklere forbindelser og nem håndtering af bagagen, der følger med hele vejen, siger Chief Commercial Officer i Sterling Airlines, Michael T. Hansen.

SterlingConnect-ruterne er et supplement til de direkte ruter, som Sterling allerede har ud af Aalborg, og som naturligvis fortsætter.

Med SterlingConnect booker man sin rejse fra Aalborg og til et af de 13 rejsemål. Man får billet til hele turen og bagagen tjekkes ind fra begyndelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland