Satellitbilleder hjælper landmænd med at passe markerne

02:15
I samarbejde med TV MIDTVEST

7.000 danske landmænd er med i projekt, der ved hjælp af satellitbilleder gør det nemmere at passe markerne.

- Vi er med på moden, lyder det fra landmand Niels Kristian Østergaard.

Han er en af de 7.000 landmænd, der deltager i et projekt, hvor de en gang om ugen får leveret satellitbilleder af deres marker.

På oversigtsbillederne kan de se, hvor der er gødsket, pløjet, sprøjtet for lidt eller for meget - og herefter planlægge indsatsen derefter.

På hjemmesiden CropSAT.dk kan landmænd finde deres marker, hvor de kan se et såkaldt vegetationsindeks, som er et udtrykt for, hvor grønne afgrøderne er. Gult er tegn på dårlig trivsel - og grønt er et godt tegn.

Herefter kan de oplysninger eksporteres til en fil, som landmanden kan bruge, når han skal pleje sin mark.

Før fik marken samme dosis. Men nu kan det smarte program ud fra satellitbilleder vurdere, hvor meget der skal sprøjtes og gødes hvor på marken.

Se landmanden Niels Kristian Østergaard fra Øster Assels demonstrere det i indslaget øverst. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord