Tysk turist død efter styrt på el-skateboard

Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Politiet ved ikke, hvorfor den unge mand væltede på skateboardet.

I samarbejde med TV MIDTVEST

En 25-årig tysk mand er mandag aften afgået ved døden, efter han søndag eftermiddag væltede på et elektrisk skateboard.

Uheldet skete på Stenbjerg Kirke Vej i den lille by Stenbjerg, der ligger i det vestlige Thy. Af ukendte årsager væltede manden, mens han kørte på el-skateboardet.

- Det var et solouheld, hvor han vælter og slår hovedet i asfalten. Han bliver fløjet til hospitalet i Aalborg med en blødning i hovedet, og i går aftes dør han så klokken 22.42 på sygehuset, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted, Jørgen Jensen.

 

Forsiden lige nu