TV2 Nord

To personer kvæstet i uheld

To personer måtte på sygehuset efter et trafikuheld ved Hadsund tirsdag aften.

To biler stødte frontalt sammen på grund af ekstremt glat føre ved Hadsund.

En 25-årig kvinde og en 19-årig mand måtte en tur på sygehuset efter et trafikuheld tirsdag aften. Deres biler stødte frontalt sammen, da de kom kørende på rute 507 mellem Terndrup og Hadsund.

Den 25-årige kvinde var hårdest tilskadekommen og blev kørt til sygehuset med smerter i nakken.

Den 19-årige mand, der var fra Hadsund-området, blev udskrevet fra skadestuen efter undersøgelse.

Ifølge Nordjyllands Politi var det ekstremt glat på vejen, da uheldet skete.

Har du et godt tip?