Politi efterlyser vidner efter røveri: Har du set noget?

Lokalpolitiet i Thisted efterlyser vidner efter et hjemmerøveri tidligt tirsdag morgen.

Efter en 36-årig mand fra Koldby blev udsat for et røverilignende forhold tidligt tirsdag morgen, efterlyser Politiet nu vidner.

Den 36-årig mand blev vækket klokken 02:44 natten til tirsdag, da det bankede på hans dør i Ved Parken i Koldby.

- Da han åbner døren, er der en mand, der skubber ham i brystet og siger, at han vil have penge af ham. Han får udleveret en pung med omkring 1.000 kroner i, og løber herefter væk, fortæller Lokalpolitiet i Thisted.

Gerningsmanden havde ingen våben med sig.

Har du set noget mistænkeligt? Så kontakt politiet på 1-1-4.

Gerningmanden beskrives som

  • 180 - 185 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • 35 - 45 år gammel
  • Etnisk dansker med solbrun hud
  • Var iført sort tøj, strikhue og en jakke, hvor kraven var trukket op over ansigtet.
  • Taler ikke Thy - dialekt

Seneste nyt

fra Nordjylland