Politiet bekræfter: liget i nettet var tysk paraglider

Foto: Per Frank Paulsen

Liget, som en fiskekutter den 19. maj fik i nettet i Nordsøen, er nu identificeret. Det er den tyske paraglider.

Tirsdag bekræftede Nordjyllands Politi, at det lig, som en fiskekutter fik i nettet den. 19. maj ved Hanstholm er den 52-årige tyske paraglider, der forsvandt ved Lønstrup sidste år. Det oplyser Vicepolitikommissær Søren Bach.

Den tyske paraglider blev efterlyst i oktober, hvor man søgte både med F16 fly og helikopter, men uden resultat.

- Vi er ved at underrette familien via det tyske politi, siger Søren Bach.

Flere nyheder fra TV2 Nord