Politikere vælger det lokale fra

Flere nordjyske folketingskandidater er klar til at droppe det lokale og regionale politiske arbejde til fordel for et job som politiker på Christiansborg.

Det viser en rundspørge, som TV2/Nord har foretaget blandt de 17 politikere, der kan komme til at have mere end en politisk kasket på efter folketingsvalget.

To tredjedel af de 12, der er spurgt, svarer, at de enten på forhånd har taget stilling til at droppe byråd eller regionsråd, eller overvejer at vælge det lokale og regionale fra, hvis de bliver valgt eller genvalgt til folketinget.

- Det er under overvejelse at stoppe i byrådet. Afhængig af hvordan folketingsvalget faldet ud, og hvordan arbejdet derefter tegner sig. Mit folketingsarbejde og arbejdet i byrådet i Frederikshavn har indtil nu fungeret fint, jeg har kunnet få det hele til at gå op, men jeg vil ikke holde fast i begge dele for enhver pris, og så er det byrådet, jeg trækker mig fra, siger en af Dansk Folkepartis kandidater og nuværende folketingsmedlem, Bent Bøgsted (Da. Folkep.), Folketingsmedlem.

Hans partifælle og folketingskollega Ib Poulsen, derimod, er sikker i sin sag, og fortsætter i byrådet i Thisted - også efter et eventuelt genvalg til Christiansborg.

- Det kræver logistik at nå det hele,  men jeg synes, det er vigtigt at være lokalt forankret som folketingsmedlem, det er lykkedes mig at passe alle politiske opgaver i byrådet, siger Ib Poulsen (Da. Folkep.), Folketingsmedlem.


Seneste nyt

fra Nordjylland