Prisen for parkerings-licens fordoblet

Foto: Per Frank Paulsen

I Aalborg kommune stiger den årlige parkerings-licens til det dobbelte.

Flere borgere i Aalborg Kommune vågnede i dag op til en økonomisk dyrere hverdag.

Fra i dag er det blevet dobbelt så dyrt at have en parkeringslicens i Aalborg og Nibe. Prisen for at købe licens til forruden for at kunne parkere uden tidsbegrænsning på tidsbegrænsede parkeringspladser - er ved årsskiftet steget til det dobbelte. Nu koster en parkeringslicens 1.250 kroner om året.

Prisstigningen giver Aalborg Kommune 800.000 kroner i kassen om året. Den nye pris for parkeringslicens blev besluttet, da kommunen lagde budget for 2016. 

Flere nyheder fra TV2 Nord