Rederi lover løn til strandet besætning

Det russiske tankskib Natig Aliyev kan måske snart sejle fra Aalbæk Bugt, hvor det har ligget for anker siden 7. februar.

Det russiske rederi Palmali har i følge russiske kilder oplyst ITF, de internationale transportarbejderes fagforbund, om, at man den 16. juli både vil betale den arrest, som er i skibet, og løn til de 19 russiske søfolk, som er ombord på Natig Aliyev.

Tankskibet har været tilbageholdt i fire en halv måned af Fogedretten i Hjørring, da rederiet Palmali ikke kan betale sin gæld til en bank.

Søfartsstyrelsen har også gjort såkaldt arrest i skibet, da besætningen ikke har fået løn siden marts måned. 

Rederi skal således betale både sin gæld og løn til besætningen for at få lov til at sejle videre, og overholder rederiet løftet om at betale, så vil tankskibet kunne forlade Aalbæk Bugt efter at have ligge for anker på samme position i mere end fem måneder.

Se indslaget fra 27. juni om det russiske tankskib:

Et russisk skib ligger på femte måned for anker i Aalbæk Bugt.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland