Rekordmange bilproblemer i kulden

Mandag blev rekordtravl hos Dansk Autohjælp, der måtte ud og hjælpe de frostskadede biler.

Dansk Autohjælp havde mere end almindeligt travlt mandag. Rekordmange borgere havde brug for starthjælp i kulden. Så mange at det oversteg antallet af assistancer ved snestormen den 22. december 2010.

- Telefonen har været rødglødende, og vores biler har kørt uden stop fra tidligt i morges. Vi har slået vores hidtil travleste dag i forhold til aktivitetsniveau, siger vagtcentralchef ved Dansk Autohjælp, Ellen Trolle.

I Nordjylland blev Dansk Autohjælp mandag kaldt ud til 235 assistancer. På landsplan blev tallet 2770. De fleste assistancer handler om biler, der ikke kan starte i kulden.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord