Røveri i Nibe

Røver truede ansatte i banken med kniv.

Klokken 13.27 kom en røver ind i Nørresundby Bank i Nibe og truede de ansatte med kniv.

Han fik et pengebeløb med sig, som han puttede i lommerne, Nordjyllands Politi ved endnu ikke hvor mange penge røveren fik med sig.

Manden er ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, han bar cowboybukser, kondisko og en lyseblå skjorte med mørk strik over.

En ansat fulgte efter røveren, som løb mod torvet i Nibe, men den ansatte mistede ham af syne.

Politiet havde flere hundepatruljer ude for at lede efter røveren, men uden held.

Politiet tager mod oplysninger på 1-1-4.


Seneste nyt

fra Nordjylland