Røveri mod købmandsforretning

En ung mand begik lørdag aften væbnet røveri mod en købmandsforretning i Aalborgs midtby.

Den unge mand kom ind i købmandsforretningen, som ligger på hjørnet af Boulevarden og Christiansgade kort tid efter kl. 19. Her truede han ekspedienten til at udlevere dagens omsætning og flere kartoner cigaretter.

Manden truede ekspedienten med en 10 cm lang kniv. En kunde kom under røveriet ind i butikken, og han forsøgte at stoppe røveren, men da han fik øje på mandens kniv, stoppede han.

Røveren forsvandt herefter ud af butikken. Han løb mod Danmarksgade og Rantzausgade.

Røveren beskrives som 25-30 år. Han var kraftig og næsten skaldet. Han var klædt i gråsorte militærbukser og en blå trøje med hætte. Han havde desuden en grøn lærredstaske.

Oplysninger i sagen til Aalborg Politi på telefon 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord