TV2 Nord

Ruten afsløret for Danmark Rundt: Aalborg er startby

Foto: Erlind J. (Post Danmark Rundt)

Så er ruten for PostNord Danmark rundt offentliggjort. Første etape foregår i Nordjylland.

Torsdag inviterede PostNord Danmark Rundt til pressemøde i Aalborg, hvor løbets 2018-rute blev præsenteret.

Den første etape, som finder sted i Nordjylland, er 216,6 kilometer lang og begynder og slutter i Nordens Paris – Aalborg.

Anden etape er 180,5 kilometer og foregår i Viborg og Vejle. Den består af både stejle bakker og grusveje.

Tredje etape finder sted i Næstved og Vordingborg og er 174,5 kilometer lang.

Fjerde etape er en enkeltstart på 19,1 kilometer i Nykøbing Falster.

Den femte etape på 194,2 kilometer lang og går forbi Sjællands højeste punkt.

- Ruten i 2018 lægger op til masser af godt og uforudsigelig cykelløb. 1. etape med start og mål i Aalborg er lang og åben, og med mulighed for god vestenvind, siger løbsdirektør Jesper Worre. 

I alt er løbet 785 kilometer langt, og det afholdes, denne gang for 28. gang, fra den første til den femte august. 

  Foto: PostNord Danmark Rundt

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord