Sejr til Nikola Aistrup

Rytteren Nikola Aistrup fra Team Concaordia Forsikring kørte en sejr hjem ved den tredje afdeling af SWE-CUP i Sverige.

SWE-CUP er det svenske svar på det danske Post-Cup, og det blev i weekenden kørt Hököpinge Kyrkby.

Rytterne skulle ud på 13 omgange på en relativt flad men meget åben 11 kilometers rundstrækning.

Nikola Aistrup kom med i en udbrudsgruppe på den næstsidste omgang. Godt hjulpet af holdkammeraten Morten Høberg, lykkedes det Nicola Aistrup at komme først over målstregen.

Johan Svensson og Henrik Åbom kom på henholdsvis 2. og 3. pladsen.