To sendt på sygehus efter de tændte grill indenfor

To piger blev dårlige og måtte til observation på sygehuset, efter at de tændte en grill på værelset.

Nordjyllands Politi måtte klokken 23.58 rykke ud til en boligblok på Mågevej i Hirtshals. Årsagen var, at nogle beboere havde fået det dårligt, efter de havde forsøgt at varme te på en kuglegrill inde på et værelse i lejligheden. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix.

Det var to piger, der havde fået det dårligt af den tændte grill. De blev efterfølgende kørt til observation på Sygehus Vendsyssel med symptomer på røgforgiftning.


Seneste nyt

fra Nordjylland