Sigtede i skudsag fortsat fængslet

Tre mænd, som i maj var involveret i en skudepisode i Sæby, fik mandag formiddag forlænget deres varetægtsfængsling med fire uger, det oplyser DR Nordjylland.

De tre har siddet fængslet siden den 24. maj og har nu fået forlænget deres ophold indtil videre til den 13. august.

Skuddramaet fandt sted i en lejlighed i Sæbygårdsparken den 22. maj.

Den 35-årige mand, der boede i lejligheden er sigtet for at affyre mindst et skud med et oversavet haglgevær mod de to andre involverede. Manden blev selv ramt af hagl flere steder på kroppen i skududvekslingen.

Han nægter sig skyldig i forsøg på manddrab, men har erkendt at have skudt i lovligt nødværge.


Seneste nyt

fra Nordjylland