Skoleelever producerer aviser

Elever fra Solsideskolen arbejder med historier om både sporhunde, voldtægtsofre og mobning på de sociale medier.

Solsideskolen i Nørresundby er en af de skoler, der i denne uge deltager i en konkurrence om at producere en avis.

Der er travlhed på krimiredaktionen hos Solsideskolen i Nørresundby. 8. klasse skal producere en hel avis, og deadline nærmer sig.

- Det er lidt svært, fordi vi har kun en uge til det, så det er med at få lavet aftalerne, for vi skal have det hele klart til på fredag, siger Amanda Kvist fra 8. klasse, der er redaktør for krimigruppen.

Med historier om både sporhunde, voldtægtsofre og mobning de sociale medier, er der meget at sætte sig ind i.

- Man skal være på hele tiden. Hvis der kommer en opgave, og klokken har ringet og man har fri, så må man tage det der alligevel, fordi det er der, det foregår. Så det er hårdt hele tiden at skulle være på, siger Amanda Kvist.

Bag konkurrencen står Danske Medier med projektet "Avisen i undervisningen". Elever landet over dyster om en pengepræmie på 25.000 kroner til klassekassen for den bedste avis.

Flere nyheder fra TV2 Nord