Sliktyv på spil på apotek

Tyv kom af sted med en noget besynderlig fangst, da han brød ind på apoteket i Hirtshals i nat.

Tyven brød bagdøren op til apoteket på Jørgen Fibigersgade i Hirtshals. Her tog tyven en kasse med bolcher og cremer, inden han igen stak af.

Men varerne faldt tilsyneladende ikke i tyvens smag, som efterfølgende lod slik og creme blive stående i baggården bag apoteket.
 


Seneste nyt

fra Nordjylland