Smalt samarbejde om økonomien i Hjørring

Socialdemokratiet med Borgmester Finn Olesen i spidsen er gået sammen med Socialistisk Folkeparti, Konservative, Radikale venstre, Henrik Guldsø Nielsen og Jens Chr. Larsen om et forslag til budget 2008 for Hjørring Kommune. Samtidig stiger skatten med 0,

- Vi kan nu efter en række drøftelser konstatere, at vi desværre ikke kan blive enige med Venstre og liste T om budgettet. Både Venstre og liste T har ønsket så stramt et budget, at hvis det blev realiseret, ville det indebære uacceptable serviceforringelser, og der ville ikke være plads til politiske ambitioner, siger borgmester Finn Olesen (Soc. Dem.)

Med det nye budgetforslag er der lagt vægt på, at det er både menneskeligt og økonomisk ansvarligt, og at der er økonomisk overskud. Konkret budgetteres der med et overskud på 33 millioner kroner i 2008.

- Med den her aftale starter vi på en frisk i Hjørring Kommune. Vi har faktisk råd til fortsat at sikre borgerne et godt serviceniveau i forhold til f.eks børnepasning, skoler og ældreområdet, Dertil kommer, at vi har brug for at skabe en dynamisk udvikling i Hjørring Kommune. Der er ingen grund til, at vi strammer den økonomiske livrem så meget, at vi derved kvæler alle politiske ambitioner, siger borgmester Finn Olesen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord