Snydt for millioner

"Du har vundet 28 millioner og 5 kr.". Sådan stod det i en mail fra Danske Spil til Flemming Dahl Jensen fra Kaas, men der var tale om en fejl.

Flemming Dahl Jensen nåede naturligt nok lige og glædede sig, og drømme sig væk fra hverdagen, da mailen om millionerne tikkede ind.

- Jeg blev glad og drømte straks om en masse ting, hus og ny bil og invitere familien på ferie hele verden rundt, fortæller Flemming Dahl Jensen.

Selv om der klart stod, at de mange millioner ville være til disposition på hans konto inden for to dage, så anede Flemming Dahl Jensen, at der var noget galt, da han umiddelbart efter den første mail, fik endnu en fra Danske Spil.
Heri stod, at han havde vundet yderligere fire millioner kroner.
Og endelig efter halvanden time en tredje mail fra Danske Spil, som nu beklagede, at der var sket en fejl.
Han havde blot vundet 203 kroner.
 
Danske Spil beklager fejlen, som ikke bare ramte i Kaas, men hele 1300 mennesker som fik oplyst alt for høje præmiesummer.  


Seneste nyt

fra Nordjylland