TV2 Nord

Sommerflirt i Ertebølle

Foto: TV2/Nord

Næsebjørnen Benny har fået en makker på Stenaldercenteret i Ertebølle. Jackie er kommet til fra København.

Næsebjørnen Benny, som er en hun, har fået selskab i sit bur på Stenaldercenteret i Ertebølle af en vaskeægte københavner. Jackie, som er en han, er flyttet ind.

- Det har hjulpet på Bennys humør. Hun var lidt stresset og trængte til noget selskab og det har fået. Det har det allerede fint sammen, siger Søren Hansen, Leder, Stenaldercenteret.

Jackie har dog taget kommandoen i buret fra dag 1. Det er i hvert fald ham som spiser først, så må Benny rydde op bagefter.

- Det er vel naturens orden, at manden skal have først, siger Søren Hansen med et smil.

Selvom det på papiret sagtens kunne ende med mange flere næsebjørne, så ender det hele nok kun med en sommerflirt.

- Vi har valgt at kastrere Jackie inden han flyttede ind, så bliver vi ikke overrendt af næsebjørne får vi selv ønsker det, siger Søren Hansen, Leder, Stenaldercenteret.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord