Det er langt fra blot studieordninger, elevtal og forskning, der fylder på direktionsgangene på Aalborg Universitet. 

Spionagetruslen er også et område, der optager rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

- Det er en ny virkelighed. Vi er nødt til at vænne os til, at forskning ikke bare et frit og åbent, og man helt ukritisk kan arbejde sammen med de bedste i verden. Sådan er det ikke længere, siger rektoren.

Per Michael Johansen oplyser, at han selv er til briefing med efterretningstjensten nogle gange om året, og desuden har universitetet løbende kontakt med dem.

Se interviewet med rektoren i bunden af artiklen. 

Noget tyder på, at det er med god grund. Den nordjyske virksomhed SerEnergy og Danmarks Tekniske Universitet har tidligere været udsat for spionage. En russisk forsker blev i 2021 dømt for at have videregivet stjålne oplysninger og tekniske komponenter til en efterretningsofficer, der var udstationeret som diplomat på Ruslands ambassade i København.

Det oplyser DR.

Spionagetruslen udfordrer og gør:

- At vi skal være så åbne som muligt ud mod det internationale forskningssamfund, men så lukket som nødvendigt, siger Per Michael Johansen, 

Rektoren kan ikke redegøre for, hvad universitetet konkret gør for at forhindre spionage, men han afslører alligevel en smule.

- Vi har systemer sat op, så vi er i stand til at beskytte de teknologier, vi arbejder med mod uhensigtsmæssig adgang samt for at kigge de personer igennem, som kommer til Aalborg Universitet fra udlandet, siger han.

Udenlandske forskere kan dermed blive kigget efter i sømmene, i forhold til om de udgør en risiko. Ifølge rektoren er det særligt de uddannelser, der foregår i et laboratorie, som er i risikozonen - heriblandt de ingeniørtekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser.