TV2 Nord

Stefan Madsen hjemme på kort visit

01:55

Foto: TV2/Nord

1 af 2

Den tidligere nordjyske træner Stefan Madsen er lidt på hjemmebane i disse dage, hvor han med sit  nye hold HC Leipzig vandt Nøvling Cup i Klarup ved Aalborg.

34-årige Stefan Madsen er for en kort bemærkning hjemme i Nordjylland, da HC Leipzig deltager i turneringen Nøvling Cup.

HC Leipzig vandt i dag over Silkeborg-Voel med 30-25. Dermed vandt de også turneringen.

Siden 1. Juli i år har Stefan Madsen været cheftræner i den tyske klub. Klubben i løbet af de senete år vundet en række mesterskaber, og forventer også at blive tyske mestre i den kommende sæson.

Stefan Madsen er glad for udfordringen i den nye rolle som cheftræner.

- Når man går med en cheftræner i maven, og tænker at det på et tidspunkt kunne være fedt at prøve sig selv af på højeste niveau, og får sådan et tilbud her, så er det med at slå til, det er ikke sikkert at sådan et tilbud kommer flere gange i løbet af en karriere, siger Stefan Madsen.

Stefan Madsen har en fortid som assistenttræner i mange forskellige nordjyske klubber. Blandt andet har han Aalborg DH, Frederikshavn Fox og AaB's herrer på CV'et.

Senest var han 3. divisionstræner for Aabybros damehold. I HC Leipzig overtog Stefan Madsen cheftrænerposten efter danske Heine Jensen, der i stedet blev tysk landstræner.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord