En 70-årig kvinde bestjålet på gaden, da hun netop havde hævet tusindvis af kroner i kontanter.
Tyveriet skete omkring klokken 17 mandag eftermiddag. Den 70-årige kvinde havde netop hævet 17.000 kroner i et pengeinstitut i Aalborg midtby.
Efter nogle indkøb tog hun bussen til Bornholmsgade. Da hun her gik ind i en opgang, blev hun passet op af to unge mænd, der spurgte hvad klokken var.
Da kvinden slap sin indkøbsvogn, stjal de unge mænd vognen og stak af. Vognen indeholdt 16.000 kroner i kontant.
Den ene tyv beskrives som cirka 20 år gammel, mørk i huden. Han var cirka 175 cm. høj og havde en hvid jakke med hætte på.
Den anden tyv beskrives som 175 cm høj. Han var iført en sort jakke med hætte.