Stopper samarbejde med Aarhus

Foto: Jesper Lange

Aalborg Sygehus skal fra 2013 ikke længere samarbejde med Aarhus Universitetshospital.

Det har ligget længe i kortene, at samarbejdet med Aarhus Universitetshospital skulle være fortid.

Fra 1. januar 2013 skal Aalborg Sygehus samarbejde med Aalborg Universitet.

På samme tidspunkt påbegyndes byggeriet af Aalborg Universitetshospital, som skal ligge i et område vest for Hadsund Landevej i Aalborg Øst.

- Projektet er rigtig langt og rigtig godt på vej, siger Jens Ole Skov, sygehusdirektør på Aalborg Sygehus til TV2/Nord.

Det er et år siden, at det blev muligt at tage sin lægeuddannelse i Aalborg.

- Jeg tror ikke rigtig, at det vil påvirke de studerende. Nu kan man læse medicin i Aalborg, og vi vil selvfølgelig levere den bedst mulige undervisning, siger Jens Ole Skov, sygehusdirektør, Aalborg Sygehus til TV2/Nord.