Storbrand i resterne af foderstof-virksomhed

Foto: TV/MidtVest

Thisted Brandvæsen har siden klokken 04.20 kæmpet med storbrand i nedrevet foderstof-virksomhed i Bedsted i Thy.

En storbrand udviklede sig fredag nat og morgen i Bedsted i Thy. Den tidligere fordestof-virksomhed på Linnetsgade, der er ved at blive revet ned, var brudt i brand og et tårn på cirka 20 meter i højden stod i flammer.

- Der bliver mindre og mindre, der brænder, men vi kan ikke rigtig komme til at slukke på branden, for det tårn der står, truer med at vælte, så det tør vi ikke komme for tæt på, siger indsatsleder fra Thisted Brandvæsen Lars Bjørndal.

- Nu vil vi selv forsøge at vælte tårnet. Så er det os, der styrer det og ikke tårnet selv, og så er det ikke længere til fare for nogen, siger indsatslederen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord