Stormen væltede træer

Hele onsdag har Falck været travlt beskæftiget med oprydning efter nattens storm. Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

Hele natten og det meste af dagen har Falck måtte yde assistance til væltede træer og tage som er blæst af.

Stormen ramte igen Nordjylland hårdt.

Hele dagen har Falck været i gang med at rydde op i de 198 skader som er blevet anmeldt efter stormen i nat.
 

-Det er hovedsagligt væltede træer vi taler om. Fra i går aftes og så til nu er det er godt og vel halvdelen af skaderne det er træer der er væltet ud over vej. Vi har enkelte større skader hvor det er hele tagkonstruktionen der er blæst af og gavle der er væltet ind, siger driftsleder Jørn Johannesen fra Falck i Nordjylland til TV2/NORD. 
 

Stormen var hård ved vestkysten, men skånede sommerhusene ved Nørlev Strand. Ejerne havde ellers frygtet at de ville styrte i havet.

Flere nyheder fra TV2 Nord