Strid om skifergas

Det er med bind for øjnene, at det franske energiselskab, Total, snart begynder at bore efter skifergas, mener modstandere.

Bliver skifergas en guldgrube eller en miljøkatastrofe? Det er med bind for øjnene, at det franske energiselskab, Total, snart begynder at bore efter skifergas. Det mener modstanderne, som har lavet en protestlejr i Dybvad. Total forsikrer, at alle regler bliver overholdt og at risikoen er minimal.

Danmark vil have skifergas, men det kommer ikke til at ske uden protester. En gruppe mennesker har allerede oprettet en modstandslejr i Dybvad klos op af de store markområde, hvor det franske energiselskab Total er i fuld gang med at gøre klar til det første borested i landet.

-Skiferudvinding er en beskidt industri med risiko for forurening af vores grundvand og der vil komme stor luftforurening i forbindelse med arbejdet, siger Eva Haugum, der bor i protestlejren.

Nogle eksperter synes slet ikke, at politikerne skulle have givet lov til at bore efter skifergas.

-Danmark har jo en hovedstrategi om at undgå gas, olie og kul. Så er det dumt at bruge kræfter på skifergas. Jeg synes, det kan være i orden at løbe risici, men ikke når udbyttet er så lille som ved skiferudvinding i Danmark, hvor der skal bores fire kilometer ned i undergrunden. Skifergas er ikke en redningskrans, der gør os uafhængige af Rusland eller Mellemøsten, siger Frede Hvelplund.

Hos Total afviser man, at skifergasudvinding er farligt

-Vi mener ikke, at der er for stor risiko. Der er risiko ved alle industrielle aktiviteter, men vi følger Energistyrelsens retningslinjer og har metoder til at minimere risikoen - blandt andet stålforinger af alle boringer ned i undergrunden, siger Henrik Nicolaisen, Totals danske projektkoordinator.

Det var et flertal i Frederikshavn Byråd, der besluttede, at Total kunne gå i gang - men kun med prøveboringer, understreger borgmesteren.

-Ingen kommuner i Danmark har prøvet det her før. Det er vi ikke gearet til, så staten må komme med et bud på, hvad der skal ske i næste fase, hvis det viser sig, at der er skifer i vores undergrund, siger borgmester Birgit Hansen.


Skifergas i Nordjylland

def_thumb,50_percent,default_thumb

play Regeringen lukker for boringer efter olie- og gas på land

default_thumb

play Minister om skifergasdebat: Vigtigt, at vi bliver klogere

Skifergas, Dybvad

Skifergasprotest på museum

skifergas

Ø, Å, R og SF: Drop skifergasboringer til solen brænder ud

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland