Tæt på udsolgt til Inger Støjberg i Frederikshavn

Inger Støjberg, Venstre. Foto: Steen Brogaard

Den kontroversielle ministers foredrag i Maskinhallen meldes tæt på udsolgt.

Venstre i Frederikshavn inviterer til Nytårkur fredag 8. januar kl. 19.00 i Maskinhallen, og ved begivenheden vil også udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg befinde sig for at give foredrag.

Og det er yderst populært. Således meldes der om tæt på udsolgt til begivenheden, der koster 100 kroner at deltage i.

Inger Støjberg, der er en af Venstre-regeringens absolut mest omtalte ministre,  går på kl. 20.00, hvor hun holder et oplæg med efterfølgende spørgsmål og debat.