Tagbrand blev opdaget af friske naboer

Foto: Per Frank Paulsen

Godt naboskab reddede et hus på Bakkebo i Nibe, hvor en varm arbejdslampe mandag morgen antændte ild.

Det kunne være gået grueligt galt mandag morgen, da en varm halogenprojekter satte ild til tagkonstruktionen på et hus på Bakkebo i Nibe.

Men takket  være en frisk og årvågen nabo slap beboerne og huset billigt.

- Vi blev tilkaldt af en meget, meget frisk nabo, som kunne se, at det røg fra taget på nabohuset. Og han ringede heldigvis tidligt, siger indsatsleder fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg, Jakob Schmidt.

Alarmen gik allerede klokken 8.08, og ved at slå hul i taget kunne brandmændene hurtigt komme ind på loftsrummet og få slukket de få flammer.

- Der er meget lidt skade på huset, fordi vi kom til så hurtigt. Der er selvfølgelig hul i taget, men det er minimalt med sod- og vandskader, siger Jakob Schmidt.

Beboerne, som ikke selv var hjemme, er blevet underrettet om sitationen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord